Glutenfrit “Rug” brød

Her har i opskriften på et skønt “rug” brød. Der skal en del forskelige ingredienser i hvilket nok er et af mine kendetegn 😉 men ellers er brødet her ret nemt at gå til, og tror faktisk jeg vil bage et lige nu :-) Brødet her hæver natten over, men ønsker du det skal gå hurtigere kan du bare tilsætte mere gær og forkorte hævetiden, feks. 40 gram gær og så lade hæve en times tid til halvanden et lunt sted. Hvis du ønsker at bage brødet med surdej, så undlad gæren og tilsæt kun 3 dl. vand og så 1 dl. surdej. (Tip fra Marianne der følger med på Facebook)

Portion: 1 brød
  • 6-7 svesker sættes i blød i 1 dl. koldt vand natten over eller 1 dl. kogende vand i en halv times tid.
  • 4 dl. Vand
  • 10 gr. Gær
  • 1 spk. Honning
  • 4 tsk. Flagesalt (2 tsk. Hvis fint havsalt)
  • 1/2 dl. Loppefrøskaller (1/4 dl. hvis du bruger FiberHUSK)
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1/2 tsk. Kanel
  • 1/4 tsk. Koriander
  • 1 spk. Carob pulver (johannesbrødkernemel som kommes i for farven, kan udelades, eller der kan tilsættes en lille tsk. kakaopulver, endelig ikke for meget)
  • 3 dl. Kogte ris
  • 2 dl. Hirseflager
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1/2 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner
  • 1/2 dl. Olivenolie
  • 1 dl. Tykmælk eller andet surmælksprodukt, f.eks soya eller kokos youghurt
  • 200 gr. Boghvedemel
  • 100 gr. Rismel
Bland vand, gær, honning, salt og husk i en skål. Lad stå og trække en 10 min til husken gelerer. Blend imens sveskerne med iblødsætningsvandet og tilsæt dem sammen med resten af ingredienserne. Rør det hele godt sammen og hæld i rugbrødsform, glat overfladen med våde hænder og drys med sesamfrø eller hvad du kunne tænke dig. Dæk til og lad stå og hæve i mindst 5 timer eller natten over.
Bages ved 180 grader varmluft i ca. 1 time. Lad brødet køle helt af inden det skæres.
Ps. Melet kan skiftes ud med hvad du nu lige har ved hånden, og lige sådan med frø og kerner!

Continue Reading

Glutenfri Italienske Boller

Jeg har egentligt haft kaldt disse boller for bløde boller i mit Bageatelier, da de er bløde indeni, men de ligner faktisk Italienske boller, og har en skøn skorpe, så nu får de nyt navn ?  Opskriften er ret stor og giver 2 plader boller ca. 22 stk. De er bedst den dag de er bagt, men de fryser vildt godt. 

1,5 liter lunkent vand
50 gr. loppefrøskaller
50 gr. gær
3 spk. salt (OBS: strøgne spsk. mål! jeg bruger fint Atlanterhavs salt fra Urtekram, hvis du bruger middelhavssalt eller billig hvid salt, tilsæt så kun 1,5 tsk)
1 tsk. kardemomme
1/2 tsk. stødt koriander
6 spk. ahornsirup
450 gr. rismel
250 gr. majsmel
150 gr. kartoffelmel

3 spsk. kokosfibermel
1 tsk. æblecider eddike

Det hele røres godt sammen, gerne på røremaskine i en 8-10 minutter. Hæver en times tid et lunt sted. Hældes derefter ud på et godt meldrysset bord, og dejen skæres i passende stykker. Jeg dypper dem lige i olivenolie og triller dem let i hænderne, så de blir dækkede med olien, derefter dypper jeg dem i rismel, men man kan også dyppe i frø, kerner eller birkes efter behag.

Bages straks de er formede i en godt varm ovn, giv dem gerne 220 grader de første 15 min og skru derefter varmen ned til 200 grader. De skal bage ca. 40 minutter i alt.

Vent med at skære dem over til de er kølet af.

Opskriften kan bages med mange forskellige slags mel efter behag, men kartoffelmelen eller en anden slags stivelse er vigtig.

Go bagelyst 

Kh. Mette Marie 



 

Continue Reading

Glutenfri Kammerjunkere

Det er forår og sommeren er godt på vej, og rigtig mange Danskere går nu og drømmer om koldskål med kammerjunkere. Så på opfordring fra flere kunder har jeg nu udviklet min glutenfri version, og jeg syntes selv de er ret gode. Det eneste der er lidt svært, det er at skære dem over uden de går i stykker når de er bagt første gang, men syntes at det hjalp at stikke dem ud i stedet for at sætte dem på pladen som kugler. Opskriften kommer nedenfor billederne:

       Ca. 60 stk. (Når de er skåret over)

  • 85 gr. Kartoffelmel øko
  • 200 gr. Rismel
  • 1 strøgen spk. Loppefrøskaller (1/2 spk. Hvis du bruger fiberHUSK)
  • 125 gr. Øko smør (eller andet fedtstof hvis du ikke tåler smør)
  • 100 gr. Rørsukker (eller kokossukker)
  • 1 tsk. Bagepulver
  • Reven skal af én øko citron
  • Nip salt
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1 tsk. Vanillepulver eller vanillesukker
  • 1/2 dl. Mælk (jeg bruger rismælk eller mandelmælk)
  • 1 æg

Pisk æg, mælk og loppefrø sammen i en skål, Hak derefter mel og smør sammen til det er en grynet masse, tilsæt resten samt ægge/mælke blandingen og ælt dejen sammen til det hele netop er samlet.

Rulles ud på bordet og stikkes ud med rund lille kageudstikker – eller tril dejen til stænger der skæres i passende stykker og trilles til runde kugler på størrelse med en valnød. Lægges på bageplade og bages ved 200 grader varmluft i 8-10 min til gyldne.

Tag pladen ud og lad dem stå et øjeblik før du skærer dem over med en skarp kniv og lægger dem på pladen igen med skærefladen opad.

Sættes tilbage i den stadig tændte varme ovn, men du slukker nu ovnen og lader dem stå på eftervarmen i en 25-30 min. Tages ud og køler af. Opbevares i kagedåse, hvis du ikke når at spise dem alle med det samme ?

God bagelyst.

Kærlige hilsner fra Mette Marie ❤️❤️❤️

Continue Reading

Glutenfri Kanelsnegle

Jeg sidder og flytter lidt opskrifter over fra min gamle blog “Tante Glutenfrei” Her er en opskrift på skønne kanelsnegle, faktisk det mest læste indslag med over 10.000 visninger. og nu får i den her:

Denne opskrift giver ca. 11 stk.

25 gr. gær
300 ml. lunkent vand med 2 spk. Loppefrøskaller rørt ud i. (lad det lige stå en 5 min til det gelerer)
2 spk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
1 æg
5 dl. fuldkorns rismel
1 dl. majsmel
75 gr. smeltet smør
Rør det hele godt sammen og ælt godt. Stilles til hævning i en 45 min. Rul derefter dejen ud til en firkant og smør kanelmassen på. Som består af:
100 gr. smør
2 dl. muskvado sukker (eller brun farin)
1 stor spk. kanel
1/2 tsk. vanilje pulver
1/2 tsk. kardemomme
Rulles sammen, og skæres i en 11 stk. ca. Sættes på bageplade med bagepapir, sæt film over samt et viskestykke og lad efterhæve en times tid. Bages ved 200 grader (alm ovn) i ca. 30 min.
Pyntes med glasur efter eget ønske. Her har jeg brugt flormelis rørt med fløde og en lille sjat vand.
God fornøjelse :-)
Ps. De fryser rigtig fint (Frys dem dog uden glasur på) Jeg sætter dem i en 200* Varm ovn et par minutter, slukker så og lader dem stå på eftervarmen til de er lune. Derefter pynter jeg med glasur! Man kan også lade dem stå og tø helt op på køkkenbordet og så lige lune dem kort.

Continue Reading

Skøn Citronmarmelade

Mangler du lige en værtindegave eller noget lækkert til eftermiddagstheen? Så kunne du lave denne skønne citronmarmelade ???

Vej 2 økologiske citroner, og vej samme mængde rørsukker som stilles til side. Kog citronerne til de er møre, ca. 1 time. Hæld vandet fra, bræk citronerne over og fjern eventuelle kerner, blend dem godt med sukkeret.
Og voila, skøn citronmarmelade klar ?? Opbevares på køl.

Hvis du ikke ønsker at bruge sukker, så smager marmeladen lige så godt med 2-3 store spk. Honning i stedet for sukker.

Kærlige citronhilsner fra Mette Marie ???

IMG_7262.JPG

IMG_7256.JPG

Continue Reading

Offcanvas

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.