Glutenfrit “Rug” brød

Her har i opskriften på et skønt “rug” brød. Der skal en del forskelige ingredienser i hvilket nok er et af mine kendetegn 😉 men ellers er brødet her ret nemt at gå til, og tror faktisk jeg vil bage et lige nu :-) Brødet her hæver natten over, men ønsker du det skal gå hurtigere kan du bare tilsætte mere gær og forkorte hævetiden, feks. 40 gram gær og så lade hæve en times tid til halvanden et lunt sted. Hvis du ønsker at bage brødet med surdej, så undlad gæren og tilsæt kun 3 dl. vand og så 1 dl. surdej. (Tip fra Marianne der følger med på Facebook)

Portion: 1 brød
  • 6-7 svesker sættes i blød i 1 dl. koldt vand natten over eller 1 dl. kogende vand i en halv times tid.
  • 4 dl. Vand
  • 10 gr. Gær
  • 1 spk. Honning
  • 4 tsk. Flagesalt (2 tsk. Hvis fint havsalt)
  • 1/2 dl. Loppefrøskaller (1/4 dl. hvis du bruger FiberHUSK)
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1/2 tsk. Kanel
  • 1/4 tsk. Koriander
  • 1 spk. Carob pulver (johannesbrødkernemel som kommes i for farven, kan udelades, eller der kan tilsættes en lille tsk. kakaopulver, endelig ikke for meget)
  • 3 dl. Kogte ris
  • 2 dl. Hirseflager
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1/2 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner
  • 1/2 dl. Olivenolie
  • 1 dl. Tykmælk eller andet surmælksprodukt, f.eks soya eller kokos youghurt
  • 200 gr. Boghvedemel
  • 100 gr. Rismel
Bland vand, gær, honning, salt og husk i en skål. Lad stå og trække en 10 min til husken gelerer. Blend imens sveskerne med iblødsætningsvandet og tilsæt dem sammen med resten af ingredienserne. Rør det hele godt sammen og hæld i rugbrødsform, glat overfladen med våde hænder og drys med sesamfrø eller hvad du kunne tænke dig. Dæk til og lad stå og hæve i mindst 5 timer eller natten over.
Bages ved 180 grader varmluft i ca. 1 time. Lad brødet køle helt af inden det skæres.
Ps. Melet kan skiftes ud med hvad du nu lige har ved hånden, og lige sådan med frø og kerner!

Tags: , , , ,

Offcanvas

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.