Posts Tagged ‘glutenfri’

Sure Svend – Glutenfrit surdejsbrød

image

Sure svend er faktisk ret dejlig og jeg er blevet godt lun på ham. Og det har jeg også mange kunder der er, så måske du skulle prøve at bage lidt på ham derhjemme, du vil ikke fortryde det. Men inden du kan gå i gang skal du have en surdej, du kan se en lille video her hvordan jeg laver surdej 🙂

Opskriften her er til 2 brød.

Aftenen før du skal bage blander du:

1/2 liter koldt vand
1 spk. Kokossirup (ahornsirup eller honning er også godt)
1 dl. Surdej
100 gr. Majsmel
100 gr. Fuldkorns rismel
50 gr. Hirsemel

Lad det stå ude på køkkenbordet natten over (Eller 6-8 timer) og når fordejen så er klar tilsætter du følgende:

4 dl. Lunkent vand
75 gr. Hirsemel
125 gr. Fuldkorns rismel
35 gr. Loppefrøskaller (jeg bruger øko fra Urtekram eller Biogan)
1,5 spsk. Kokosfiber
1 tsk. Kardemomme
1,5 spsk. Salt (strøgne mål, og skal være Atlanterhavs salt eller Maldon, hvis du bruger middelhavssalt brug da kun halvdelen)

Det hele røres godt sammen på røremaskine, gerne i 10 min. Sættes til hævning en times tid til halvanden. Lægges ud på meldrysset bord og deles i to. Formes let til 2 brød og lidt rismel drysses over, stryg lige hånden over brødene så melet fordeles. Kommes med

det vuns ind i en 220 grader varm ovn. (Varmluft) bages i ca. 1 time og 15 min. Skru gerne ned på 200 grader de sidste 20 min.

Andre meltyper kan bruges og kerner kan tilsættes, gerne med 1 dej så de kan stå og trække i vandet.

God bagelyst 🙂

Kærlige hilsner fra Mette Marie <3

image

Continue Reading

Glutenfri Brunsviger

image

Jeg har længe lovet opskriften på glutenfri brunsviger til en sød Fynbo. Nu fik jeg den bagt her forleden, men nåede ikke at lave kagecreme, så billederne er ikke af ægte Fynsk brunsviger. I en ægte Fynsk brunsviger er der nemlig et lag kagecreme under remoncen som gør den ekstra lækker, men den er også helt fin uden kagecreme. Grundopskriften er den samme som til min kringle, og der kan også komme nogle gode fødselsdagsboller ud af dejen.

Jeg bruger altid økologisk uraffineret Rapadura rørsukker i stedet for brun farin. Det har en virkelig skøn dyb smag med en lille snert af lakrids, så lækkert. Kan købes i helsekostforretninger.

Jeg er nordjyde og i Nordjylland kommer man gerne FLØDESKUM på sin brunsviger, det er ultimativt LÆKKERT (hvis man er flødeskumsfan altså)

Min mor er Fynbo så har spist virkelig MEGET brunsviger hos min mormor og morfar som barn, og undrede mig altid over hvorfor remoncen var ekstra cremet og go på Fyn. Jeg fik tricket af vide af en bagerdatter som jeg spillede nonne sammen i “The Sound Of Music” på Nyborg Vold, “Der er et lag kagecreme under remoncen i en Fynsk Brunsviger” sagde hun!! Og jeg var LYKKELIG for tippet, endelig var den årelange gåde løst 🙂

Fynsk Brunsviger

til 1 lille bradepande brunsviger (eller 10 fødselsdagsboller, lav dobbeltportion hvis du både vil have til boller og brunsviger på én gang)

Dej:
40 gr. gær
25 gr. loppefrøskaller
2,5 dl. mælk (eller ris, mandel eller soyamælk)
150 gr. smeltet smør (evt. Laktosefri eller plantemargarine)
2 øko æg
2 spk. rørsukker
1 tsk. vanillesukker eller vanillepulver
1 tsk. stødt Kardemomme
1 tsk. salt
100 gr. majsstivelse
150 gr. rismel (plus ekstra rismel når dejen har hævet, har ikke mål på da det skifter lidt hvor meget der skal bruges, det blir på gefühl..)

Remonce:
150 gr. blødt smør (Evt. laktosefri eller plantemargarine)
150 gr. + 50 gr. brun farin, rapadura rørsukker eller muskvadosukker (de 50 gr. er til drys)
1 spsk rismel
1 spsk. ahornsirup (eller anden sirup)

Evt. Kagecreme:
2 øko æg
1 spsk. melis
1 tsk. Vanille
1 spsk. rørsukker
2,5 dl. mælk (komælk eller plantemælk)
(Der skal nok kun 1 dl. til brunsvigeren, så lav evt. halv portion)

– Smelt smørret og tilsæt mælken, blandingen skulle nu gerne være lun, rør gæren ud heri samt loppefrøskallerne. Tilsæt så æg samt resten af ingredienserne. Det hele røres godt og blandingen er lidt lind, men bliv ikke fristet til at tilsætte mere mel her. Stil til hævning et lunt sted en go times tid.

Kog kagecremen hvis det ønskes. Fyldet røres rigtig godt sammen og det er vigtigt at smørret er virkelig blødt.

Efter hævningen er dejen blevet mere fast og medgørlig, læg ud på et meldrysset bord og tilsæt her mere mel til dejen ikke klistrer for meget og kan håndteres. Tryk dejen ud i en bradepande og stryg evt. et tyndt lag kagecreme over. Bred sukkerfyldet ud over og tryk huller ned i dejen med fingrene. Drys de sidste 50 gr. sukker ud over dejen.

Bages ved 175* varmluft i ca. 25 minutter. Tages ud og køles af inden den skæres.

Varianter og tips:
– En tsk. kanel i remoncen er også lækkert.
– Dejen kan bruges til 10 lyse boller, de pensles med æg og bages ved 200 grader i ca. 30 min. Bollerne er også SKØNNE med rosiner i eller hakket mørk chokolade.

image image

image

image

Continue Reading

Klassiske fastelavnsboller fra Mette Marie’s Kitchen – Glutenfri naturligvis

image

Min mor bagte altid de her fastelavnsboller med flødecreme i februar måned og jeg har altid ELSKET dem, og kan faktisk spise ret mange 😉 Derfor vidste jeg at jeg bare MÅTTE lave en glutenfri version af hendes opskrift, og den kommer her. Det skal lige siges at bollerne også er skønne bare bagt med lidt marcipan i og pyntet med chokoladeglasur hvis man har lidt travlt. (Mælkefri udgave findes her)

ca. 12 stk

Først koger du din egen kagecreme af:

2 Øko æg
4 spsk. Rørsukker
1 tsk. Vanillesukker
1 spk. Majsstivelse
2,5 dl. Rismælk (eller mandelmælk eller hva du nu har)
Det hele piskes sammen i en gryde og småkoger til det jævner. Tages af varmen og stilles til afkøling. Pisk lidt i den ind i mellem. 

Så du klar til at bage bollerne:

150 gr. Smør
2,5 dl. Rismælk (eller anden mælke variant)
40 gr. Øko gær
2 stk. Øko æg
25 gr. Loppefrøskaller
2 spsk. Rørsukker
1 tsk. Salt
1 tsk. Kardemomme
1 tsk. Vanillepulver eller vanillesukker.
100 gr. Majsstivelse
150 gr. Rismel + ekstra til udrulning
1 Sammenpisket æg til pensling.

Smelt smørret i en gryde, tilsæt mælk så det lige blir lunt og hæld over i en skål. Tilsæt æg, gær og loppefrøskaller og rør det godt sammen med et piskeris. Lad det lige stå et øjeblik så loppefrøene gelerer og tilsæt så alle de tørre ingredienser. Røres godt sammen og stilles til hævning i skålen en halv times tid. Dejen vil være meget blød, men har erfaret at det fungerer bedst sådan. Den vil sætte sig lidt mens den hæver og du tilsætter så bare lidt ekstra rismel efter hævning til dejen er til at have med at gøre og kan rulles ud.

Drys bord og kagerulle godt med rismel og rul dejen ud i en firkant der skæres i 12 firkanter. Læg en spk. Af din creme på hver firkant og luk enderne sammen og tryk til. (Sørg for at gemme 1 dl. til flødecremen)
Sættes på bageplade med bunden nedad og pensles med æg. Lad stå og hæve en 15 minutter (Hvis du har tid, eller smid dem bare ind med det samme)

Bag bollerne ved 175 grader varmluft i ca. 20 min. Til de er fint lysebrune.

De  kan spises som de er nu.. evt. Med ROM glasur, eller chokoladeglasur ?, eller fylde dem med flødecreme:

4 dl. Piskefløde
1 tsk. Vanillesukker eller vanillepulver
1 spsk. Flormelis
1 dl. Af din hjemmekogte kagecreme.

Pisk fløden til skum sammen med vanille og flormelis, tilsæt så cremen og bland det let sammen. Fyldes i sprøjtepose.

Nu tager du en skarp kniv og laver et lille kryds i din bolle hvor du kan sprøjte fyldet ind. Nogle gange skal der laves et hul mere på modsatte side hvis man kan mærke at cremen ikke når helt derover. Og hvis det er for besværligt kan man også bare skære bollen over, sprøjte skummet pænt på og lægge låget ovenpå i stedet.

Pyntes med chokoladeglasur rørt af kakaopulver, flormelis og kogende vand.

Bollerne er klart bedst den dag de er bagt. De kan fryses uden fyld og glasur.

Voila 

image image image image image  imageimage

Continue Reading

Mette Marie’s Fastelavnsboller med Hindbær & Kokos – Glutenfri & Mælkefri

image

De her fastelavnsboller er bare så skønne og en opskrift jeg er ret stolt af. De kræver lidt tid i køkkenet, men de er det hele værd.

Først koger du din egen kagecreme af:

2 Øko æg
4 spsk. Rørsukker
1 tsk. Vanillesukker
1 spk. Majsstivelse
2,5 dl. Rismælk (eller mandelmælk eller hva du nu har)
Det hele piskes sammen i en gryde og småkoger til det jævner. Tages af varmen og stilles til afkøling. Pisk lidt i den ind i mellem. 

Så du klar til at bage bollerne:

100 gr. Kokosolie
50 gr. Olivenolie
2,5 dl. Rismælk (eller anden mælkefri variant)
40 gr. Øko gær
2 stk. Øko æg
25 gr. Loppefrøskaller
4 spsk. Rørsukker
1 tsk. Salt
1 tsk. Kardemomme
1 tsk. Vanillepulver eller vanillesukker.
100 gr. Majsstivelse
150 gr. Rismel + ekstra til udrulning
1 Sammenpisket æg til pensling.

Smelt kokosolien i en gryde, tilsæt Rismælk så det lige blir lunt og hæld over i en skål. Tilsæt olie, æg, gær og loppefrøskaller og rør det godt sammen med et piskeris. Lad det lige stå et øjeblik så loppefrøene gelerer og tilsæt så alle de tørre ingredienser. Røres godt sammen og stilles til hævning i skålen en halv times tid. Dejen vil være meget blød, men har erfaret at det fungerer bedst sådan, den vil sætte sig lidt mens den hæver og du tilsætter så bare lidt ekstra rismel efter hævning til dejen er til at have med at gøre og kan rulles ud.

Drys bord og kagerulle godt med rismel og rul dejen ud i en stor firkant der skæres i 12 mindre firkanter. Læg en spsk. Af din creme på hver firkant og luk enderne sammen og tryk til. Sættes på bageplade med bunden nedad og pensles med æg. Lad stå og hæve en 15 minutter (Eller smid dem i ovnen med det samme hvis du har travlt)
Bag bollerne ved 175 grader varmluft i ca. 20 min. Til de er fint lysebrune.

Lad køle af (kan spises nu evt. Med ROM glasur ?) eller lav imens dit kokosfløde fyld af:

2 dåser øko kokosmælk (som har stået på køl så den fede kokosfløde har samlet sig i toppen.)
1 tsk. Vanillesukker eller vanillepulver
2 spk. Flormelis
2-3 spk. Hindbærmarmelade
1 dl. Af din hjemmekogte kagecreme.

Skrab det tykke kokosfløde ud af dåserne (og brug det tynde kokosmælk der er tilbage til noget andet) Pisk det godt luftigt og tilsæt så vanille, flormelis, creme og marmelade, pisk det kort sammen, smag lige om du syntes der mangler mere marmelade, sukker eller vanille, og fyld så i sprøjtepose. Lav gerne kokoscremen i god tid og læg i køleskabet, så sætter den sig lidt mere.

Nu tager du en skarp kniv og laver et lille kryds i din bolle hvor du kan sprøjte fyldet ind. Nogle gange skal der laves et hul mere på modsatte side hvis man kan mærke at cremen ikke når helt derover. Og hvis det er for besværligt kan man også bare skære bollen over, sprøjte skummet pænt på og lægge låget ovenpå i stedet. Desuden skal det siges at de kun kan fyldes med tylle ind i siden når de er bagt og lige netop kølet af, når de har stået lidt blir bollen lidt mere hård i det og så skal de skæres over og fyldes, men det gode ved en overskåren er at der kan være mere fyld i 😉

Pyntes med glasur rørt af flormelis med 1 spsk. Hindbærmarmelade og rismælk til konsistensen blir go. Tilsæt kun lidt Rismælk af gangen. Pynt med kokosflager!

Spis dem helst samme dag! (Bollerne uden fyld og glasur kan fryses) 

Ps. Man kan undlade hindbærmarmeladen i fyldet og pynte med chokoladeglasur i stedet for en mere klassisk udgave.

Voila 

image imageimage  imageimageimageimage

Continue Reading

Mette Marie’s Glutenfri Kringle

image

Altså den her opskrift, den er GO! Aldrig har jeg fået SÅ mange komplimenter på mit bagværk som på denne her opskrift, og også fra folk som ellers spiser gluten. Mange har også spurgt om jeg ikke ville gi dem opskriften, sidst en gravid kvinde bosat i Frankrig med kringle cravings og hun skal da have sin kringle skal hun, så derfor deler jeg nu min opskrift med jer. Der indgår rigelige mængder SMØR, men det kan altså byttes ud med laktosefri smør eller plantemargarine i fald du ikke tåler mælkeprodukter.

Til 2 stænger:

40 gr. Gær
25 gr. Loppefrøskaller
2,5 dl. Rismælk (eller anden mælk)
150 gr. Smeltet smør (evt. Laktosefri eller plantemargarine)
2 øko æg
2 spk. Rørsukker
1 tsk. Vanillesukker eller vanillepulver
1 tsk. Stødt Kardemomme
1 tsk. Salt
100 gr. Majsstivelse
150 gr. Rismel
200 gr. Koldt smør til udrulningen

Fyld:

200 gr. Marcipan
100 gr. Rørsukker
100 gr. Blødt smør

Evt. Rosiner hvis man er til det.
Æg til pensling samt hakkede mandler til drys

Hvid glasur til pynt

– Smelt smørret og tilsæt mælken, blandingen skulle nu gerne være lun, rør gæren ud heri samt loppefrøskallerne. Tilsæt så æg samt resten af ingredienserne. Det hele røres godt og blandingen er lidt lind, men bliv ikke fristet til at tilsætte mere mel her. Stil til hævning et lunt sted en go times tid.

Rør imens fyldet godt sammen.

Efter hævningen er dejen blevet mere fast og medgørlig, læg ud på et meldrysset bord og tilsæt her mere mel hvis dejen klistrer, dejen rulles ud til en rektangel, og nu skæres den kolde smør i tynde skiver og lægges på den ene halvdel af dejen, resten af dejen foldes over og kanterne trykkes til. Rulles forsigtigt ud til aflang rektangel igen og fold så begge ender ind så de overlapper på midten og der kommer 3 lag, rulles ud og foldes en gang til på samme måde. Brug godt med mel på bord og kagerulle. Så rulles dejen ud i lang rektangel, læg marcipanfyldet på midten og drys evt. Med rosiner. Fold siderne ind over fyldet så de overlapper hinanden, skær over i 2 og læg på en bageplade, pres lige enderne lidt sammen så marcipanen ikke ryger ud. Pensles med sammenpisket æg og drysses med hakkede mandler.

Bages ved 175* varmluft i ca. 25 minutter til skønt gylden.

Tages ud og køles lidt af. Pynt evt. Med hvid glasur, det smager ret skønt. Og så er det bare at invitere nogen på the eller kaffe og kringle ?

Kringlen fryser fint, og skal bare lige lunes lidt efter optøning, så er den som nybagt.

God bagelyst☺️

Kærlige hilsner fra Mette Marie ❤️❤️❤️

image image image image image image image image

Continue Reading

Offcanvas

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.