Posts Tagged ‘glutenfri’

Death By Chocolate

  Uhmm uhmmm uhmm… Denne her kage er fuldstændig fantastisk, og den tager altid alle med storm. Og at den så tilmed er 100% glutenfri, det er jo skønt. Jeg fik opskriften af skuespiller Jeanne Boel da jeg i ´97 arbejdede bag scenen på cirkusrevyen. Jeg har så siden tilføjet bærrene, da de klæder kagen rigtig godt.

280 gr. God mørk kraftig chokolade

280 gr. Smør

280 gr. Flormelis

8 past. Æggeblommer

8 past. Æggehvider

Smelt chokolade og smør over vandbad. Må ikke blive for varmt. Pisk blommer med flormelis til luftig masse, bland smør/chokolade blandingen i lidt efter lidt. Vend til sidst de stiftpiskede æggehvider i blandingen.

Bag 2/3 v. ca. 175* i en 25-30 min. Sæt den sidste 1/3 på køl imens. Jeg plejer at putte massen i en sprøjtepose med det samme. Når kagen er kold fordeles eller sprøjtes den sidste del ovenpå. Pynt med masser af friske bær. Udenfor bærsæsonen kan man også servere en kugle sorbet til.

Voila ? 

  

Continue Reading

Glutenfrit “Rug” brød

Her har i opskriften på et skønt “rug” brød. Der skal en del forskelige ingredienser i hvilket nok er et af mine kendetegn 😉 men ellers er brødet her ret nemt at gå til, og tror faktisk jeg vil bage et lige nu 🙂 Brødet her hæver natten over, men ønsker du det skal gå hurtigere kan du bare tilsætte mere gær og forkorte hævetiden, feks. 40 gram gær og så lade hæve en times tid til halvanden et lunt sted. Hvis du ønsker at bage brødet med surdej, så undlad gæren og tilsæt kun 3 dl. vand og så 1 dl. surdej. (Tip fra Marianne der følger med på Facebook)

Portion: 1 brød
  • 6-7 svesker sættes i blød i 1 dl. koldt vand natten over eller 1 dl. kogende vand i en halv times tid.
  • 4 dl. Vand
  • 10 gr. Gær
  • 1 spk. Honning
  • 4 tsk. Flagesalt (2 tsk. Hvis fint havsalt)
  • 1/2 dl. Loppefrøskaller (1/4 dl. hvis du bruger FiberHUSK)
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1/2 tsk. Kanel
  • 1/4 tsk. Koriander
  • 1 spk. Carob pulver (johannesbrødkernemel som kommes i for farven, kan udelades, eller der kan tilsættes en lille tsk. kakaopulver, endelig ikke for meget)
  • 3 dl. Kogte ris
  • 2 dl. Hirseflager
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1/2 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner
  • 1/2 dl. Olivenolie
  • 1 dl. Tykmælk eller andet surmælksprodukt, f.eks soya eller kokos youghurt
  • 200 gr. Boghvedemel
  • 100 gr. Rismel
Bland vand, gær, honning, salt og husk i en skål. Lad stå og trække en 10 min til husken gelerer. Blend imens sveskerne med iblødsætningsvandet og tilsæt dem sammen med resten af ingredienserne. Rør det hele godt sammen og hæld i rugbrødsform, glat overfladen med våde hænder og drys med sesamfrø eller hvad du kunne tænke dig. Dæk til og lad stå og hæve i mindst 5 timer eller natten over.
Bages ved 180 grader varmluft i ca. 1 time. Lad brødet køle helt af inden det skæres.
Ps. Melet kan skiftes ud med hvad du nu lige har ved hånden, og lige sådan med frø og kerner!

Continue Reading

Offcanvas

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.